Bøgelund oversigtsfoto

Velkommen til Voksengruppen på HabitusHuset Bøgelund

De unge som bor i Voksen Gruppen er vurderet klar til at bo i en mere selvstændig ramme, men forsat med behov for døgnstøtten.

...selvstændig og aktiv deltagelse i samfunds- og arbejdslivet.
Dreng spiller klaver

Klare målsætninger og handleplaner

De unge guides og vejledes i at opnå kompetencer i form af selvforståelse (identitet), mestringsstrategier, indgå i sociale sammenhænge og praktiske færdigheder og der er fokus på at indgå i en sund døgnrytme.

Formålet er at styrke de sociale og personlige kompetencer, samt at lære at blive så selvstændig som muligt i eget liv.

Drenge spiller basketball

Struktureret hverdag

Hverdagen er struktureret gennem individuelle skemaer med indsatser omkring økonomi, ADL, medbestemmelse og indflydelse på de personlige udviklingsprocesser, således at forudsigelighed og genkendelighed træder tydeligt frem.

Støtten er baseret på at de unge er aktiveret i dagtimerne og vi har positive erfaringer med at skabe overensstemmelse mellem afklaring på det arbejds- og uddannelsesmæssige område, såvel som på det personlige/sociale/emotionelle område.

Dreng læser i sofa

Boligforhold i Voksen Gruppen

I Voksen Gruppen bor de unge i kollegielejligheder, der ligger tæt ved fælleshuset. Her bor man blandt andre unge, der har lejet sig ind gennem boligforeningen.

Den unge er selv med til at indrette lejligheden når de flytter ind og har hermed muligheden for at skabe den base der giver dem ro og tryghed.

Fakta om Voksengruppen på HabitusHuset Bøgelund

Målgruppe

Målgruppen er fra 17-30 år

  • Autismespektrum
  • Udviklingshæmning
  • Omsorgssvigt
  • Indadreagerende adfærd
  • Tilknytningsforstyrrelse
  • Opmærksomhedsforstyrrelse
  • Anden psykisk vanskelighed

Antal pladser: 19 

Paragraffer

  • §66 i Serviceloven - anbringelse af børn og unge på opholdssteder
  • §107 i Serviceloven - midlertidige ophold i boformer

Metode

  • Værdsættende samtale
  • Jeg-støttende samtale
  • Motiverende samtale (MI)
  • TEACCH inspireret

Tilgange:

  • Strukturpædagogik
  • Anerkendende tilgang

Politik

HabitusHuset Bøgelund CFU modtager ikke unge med svære psykiatriske problemstillinger, aktivt stofmisbrug, voldsom udadreagerende adfærd eller sundhedsfaglige plejebehov.

På HabitusHuset Bøgelund vægtes det højt, at rammerne udgør et hjem med kvalitet og en æstetisk indretning.

  • Motion og kost er højt prioriteret.
  • Fysisk aktivitet og sund og variereret kost er medvirkende til, at skabe mentalt overskud, og understøtter den sunde livsstil.
  • Vi har særligt fokus på sund kost, økologi og bæredygtige løsninger der mindsker madspil.
  • Der er muligheder for aktiviteter såvel på opholdsstedet/ i botilbuddet som i nærområdet.
  • Der er fokus på, hvordan den unge kan oprette eller vedligeholde meningsfulde aktiviteter og relationer uden for opholdsstedet.
  • Fælleslokalerne er indrettet med hjemlige og indbydende rammer, som udgør et ungdomsmiljø.
  • Der muligheder for aktiviteter som E-gaming, billiard, bordtennis, kreative projekter, sang og musikundervisning, værkstedsraktiviteter, samt intern ungdomsklub.
  • Vi har udendørs multibane til basket, fodbold og hockey og der er trampolin, hængekøjer og gode mulighed for udfoldelser til spil eller leg i haven.
  • Traditioner, aktiviteter og  fester i løbet af året er medvirkende til, at gøre hverdagen genkendelig og skaber tryghed.